Korsør Sejlklub afholder i dagene 10 – 12. juni 2005

Dansk- og Nordisk mesterskab for bådtypen X 99

 

Med en beliggenhed i en moderne lystbådehavn centralt i Danmark kan Korsør Sejlklub tilbyde kapsejlads og farvand i absolut topklasse. Korsør Sejlklub er mere end 75 år gammel og har en lang tradition og erfaring i afvikling af kapsejladser, så med en bådtype som X 99 fyldt med dygtige sejlere, er der lagt op til et fornemt stævne.

 

Lystbådehavnen vil summe af aktivitet allerede fra torsdag 9. juni, hvor alle deltagerne ankommer, indskrivning og kontrolmålinger foretages, og de sidste detaljer finpudses.

Da stævnet er et åbent stævne, vil der udover deltagere fra alle de nordiske lande også være flere tyske både, og med et deltagerantal på over 30 både, en 6 mands besætning med tilhørende påhæng, officials samt andre tilskuere, vil der være 4 – 500 personer ekstra i Korsør i disse dage.

 

Der er planlagt 9 sejladser, som alle sejles lige syd for Lystbådehavnen, der vil derfor være god mulighed for at følge sejladserne også fra landsiden.

 

Bådtypen X 99 er en af de mest populære kapsejladsbåde i Danmark. Båden er en såkaldt entype- båd (betyder at alle både er helt ens), og der er bygget over 600 til specielt Nordeuropa.

X 99 er en meget aktiv klasse med ranglistestævner, der strækker sig over hele sæsonen, dansk- nordisk- og verdensmesterskab. Hjemmesiden www.x99.dk giver et godt indtryk af aktiviteten.

 

Fra lokal side deltager Korsørdrengen Flemming Fjord med sit ”Team Velux”, båden er dog registreret i Vedbæk, da Flemming arbejder i København.

”Team Velux” som styres af OL-sejleren Niclas Holm, hører med 5 verdensmesterskaber og flere danske mesterskaber absolut til en af favoritterne. Konkurrencen i toppen er dog ekstrem hård, og med flere danske og udenlandske topsejlere er intet afgjort, før sidste sejlads er sejlet.

 

Arrangementet slutter søndag eftermiddag med kåring af den nye Danmarksmester og Nordiske mester.

 

På Korsør Sejlklubs egne hjemmeside www.korsoersejlklub.dk vil der dagligt blive nyheder og resultatformidling, som du er velkommen til at studere, eller du kan læse om tilbud og aktiviteter som tilbydes klubbens 400 seniormedlemmer og 30 juniorer i klubben.

 

 

 

 

Såfremt I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 2024 6472 eller på e-mail pn@korsoersejlklub.dk

 

 

Med venlig hilsen

Korsør Sejlklub

 

Per Nielsen